FAQ OM CfaC

Foto: Flemming Gernyx

HVEM STÅR BAG COOKING FOR A CAUSE?

Cooking for a Cause er etableret og drevet af et madglad makkerpar; Jonas Højland og Mik Fabricius. Forholdet mellem de to er svigersøn/svigerfar. Desuden består CfaC af et mere eller mindre fast hold af frivillige, som hver især byder ind med deres kompetencer.

HVAD ER DET I LAVER?

Vi åbner en Pop Up restaurant 1 gang årligt hvor nogle af landets bedste kokke serverer flere retter gourmetmad med tilhørende vinmenu.

HVEM TJENER PENGE PÅ COOKING FOR A CAUSE?

Ingen. Vi har et princip om at ingen personer eller virksomheder må tjene noget på CfaC. Heller ikke os selv. CfaC er drevet af frivillige kræfter og sponsorater.

 

HVORFOR GØR I DET?

Vi bruger vores fritid på Cooking for a Cause fordi det giver en god følelse at hjælpe andre mennesker som har brug for det - og fordi vi har det sjovt undervejs. Nogle er besøgsven i deres fritid, nogle er frivillige i en fodboldklub, nogle donerer penge når der er TV-shows til fordel for gode formål og andre bruger en søndag på at gå rundt med en raslebøsse. Vi åbner Pop Up restauranter - og vi hygger os med det.

 

HVEM STØTTER I?

Det er forskelligt fra gang til gang. Vi har tidligere støttet hjemløse på Østerbro i Odense, Trampolinhuset i København og projekt Udenfor's mobile café. Vi vil helst støtte veletablerede socialøkonomiske virksomheder men vi er altid åbne over for nye muligheder.

HVORDAN KØBER JEG BILLET TIL NÆSTE EVENT?

Kontakt os, så sender vi dig en mail når billetterne kommer i salg.

 

VIL I STØTTE MIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED ELLER MIN SAG?

Vi er altid åbne for nye muligheder og samarbejdspartnere så ring eller skriv gerne til os under "kontakt".

KAN JEG BLIVE SPONSOR ELLER FRIVILLIG?

Ja. CfaC er udelukkende drevet af sponsorater og frivillige kræfter og vi er altid interesserede i hjælp og nye samarbejdspartnere. Ring eller skriv til os under "kontakt".

KAN JEG DONERE ET BELØB TIL COOKING FOR A CAUSE?

Som udgangspunkt er CfaC drevet af sponsorater og frivillige kræfter men i enkelte tilfælde har vi brug for at købe sager som ikke kan sponsoreres. Donationer modtages med tak. Ring eller skriv venligst til os under "kontakt" hvis du vil donere kontanter og vi aftaler hvordan donationen skal anvendes.

© Website sponsoreret af www.netklar.dk